Dimensionering af lavspændingsnet

Værktøjet NET-Pro bruges til dimensionering af lavspændingsnet med varmepumper, elbiler og solcelleanlæg.

Der er en klar tendens i retning af, at stadig flere private husstande installerer varmepumper og solcelleanlæg, ligesom der er en forventning om, at flere private vil investere i en elbil. Der er derfor behov for at tage højde for disse faktorer, når der dimensioneres nye lavspændingsnet.

Velander-metoden, som er netselskabernes foretrukne metode til dimensionering af lavspændingsnet, tager ikke højde for varmepumper, elbiler og solcelleanlæg. Derfor giver den ikke længere et retvisende billede af den forventede belastning.

Green Power Denmark har udviklet en metode til estimering af belastningen i lavspændingsnettet ud fra belastningsprofiler og har implementeret dette i værktøjet NET-Pro.

Alle netselskaber der er medlem af Green Power Denmark har gratis adgang til NET-Pro. Kontakt Green Power Denmark for at få adgang til programmet.

 

For netselskaber og kursister der allerede har adgang til værktøjet NET-Pro kan den seneste version tilgås via dette link NET-Pro