Trods VE-rekord har Tyskland fortsat lang vej til klimamålene
Tyskland sætter rekord for opstilling af vindmøller på land, og regeringen fremskynder EU-love, der øger tilladelser til nye projekter. Ifølge Eurowind Energys tyske landechef går den grønne omstilling dog fortsat for langsomt, hvis tyskerne skal opfylde målet om 100 pct. grøn strøm i 2035 og klimaneutralitet i 2045.
Klaus Heckenberger, landechef for Eurowind Energy i Tyskland, kalder Tyskland en supertanker med et gigantisk energibehov, der har instanser på flere niveauer og en administrationsstruktur, der gør bureaukratiet til en større udfordring end i Danmark. Eurowind Energy har blandt andet Sitten Wind Park mellem Leipzig og Dresden, der blev indviet i 2022. Foto: Eurowind Energy.
Tyskland satte skub i den grønne omstilling efter kansler Olaf Scholz i en historisk tale om ”Zeitenwende” (tidsskifte, red) annoncerede et brud med import af gas fra Rusland. Sidste år etablerede Tyskland dobbelt så meget landvind som hvert år fra 2018 til 2022, og for nylig annoncerede landets øverste myndighed på området German Federal Network Agency Bundesnetzagentur - BNetzA - et øget udbud på 15 GW - næsten 50 pct. højere end det oprindelige udbud for 2024.
Elektrificering af Europa
I en række artikler udforsker vi elektrificeringen i Europa - en helt central forudsætning for en succesfuld grøn omstilling. Vi undersøger, hvordan andre lande gennemfører den grønne omstilling, og hvilke løsninger der kan inspirere Danmark og danske virksomheder.
- Tyskland viser, hvad der er muligt, hvis man mener det seriøst med at udvide vind. (…). De er i top til at implementere de nye EU-tilladelsesregler, og flere projekter bliver godkendt end tidligere – især inden for landvind. Det er godt for energisikkerheden og industrien, der råber efter billig strøm,” udtaler Giles Dickson, CEO i den europæiske vindorganisation WindEurope, i en pressemeddelelse.
Ifølge WindEurope svarer 15 GW til mere landvindskapacitet end alle andre 27 EU-lande tilsammen installerede i 2023, og er cirka en firedobling af de 3,6 GW, som Tyskland selv installerede samme år. På trods af den grønne førerposition er der dog lang vej igen, hvis Tyskland skal opfylde målet om 100 procent grøn elektricitet i 2035 og klimaneutralitet i 2045.
- Der er en opfattelse af, at det går stærkt i Tyskland, og vores regering skal have ros for at fremskynde love, der har sat skub i VE-udbygningen på land. I 2023 steg antallet af tilladelser med 75 procent, men det skal også sammenlignes med et ekstremt lavt niveau fra tidligere år og er stadigvæk slet ikke nok til at nå Tysklands klimamål, siger Klaus Heckenberger, landechef for Eurowind Energy i Tyskland.
100 procent grøn elektricitet i Tyskland
100 procent grøn elektricitet i 2035 kræver, at Tysklands vedvarende elproduktion skal stige til 845 TWh i 2035.
Det betyder, at den årlige udbygning af solenergi skal firdobles fra 5 GW i 2021 til et gennemsnit på 21 GW mellem 2026 og 2035, mens den årlige udbygning af landvind skal øges til 10 GW i den samme periode.
Vindmøller på land vil give det største bidrag til netto vedvarende elproduktion med en andel på 40 procent, mens solenergi bidrager med en tredjedel og havvind udgør en fjerdedel.
Overriding public interest
WindEurope roser ellers Tyskland for at være et af de lande, der har været hurtig til at implementere EU’s nødretsforordning. Herunder at projekter efter Ruslands invasion af Ukraine prioriteres som overriding public interest, der kan tilsidesætte hensynet til natur- og miljøbeskyttelse. Klaus Heckenberger medgiver, at princippet har låst op for projekter, som ellers ville blive hængende i juridiske procedurer. Selvom forordningen fastsætter en frist på seks måneder, løser det imidlertid ikke alene udfordringerne med lange tilladelsesprocesser.
- Nødretsforeningen giver noget luft, fordi den i definerede områder imod betaling giver mulighed at takke nej til en ny miljøundersøgelse, der tager 12 til 14 måneder. Vi har dog stadig mange af de samme udfordringer med myndighederne som før, fordi loven fortolkes forskelligt. Tre år til at opnå tilladelse til nye VE-projekter er stadigvæk meget normalt, siger Klaus Heckenberger.
Klaus Heckenberger kalder Tyskland en supertanker med et gigantisk energibehov, der har instanser på flere niveauer og en administrationsstruktur, der gør bureaukratiet til en større udfordring end i Danmark.
- I Tyskland er der f.eks. mange muligheder for at anlægge retssager, og vi skal selvfølgelig værne om demokratiske rettigheder, men det udnyttes også til at bremse den grønne omstilling. Det vil hjælpe, hvis lovgivningen på føderalt niveau blev mere klar i forhold til, hvornår nye projekter kan overskygge andre hensyn og retssager i højere grad dannede præcedens for at sikre den fremtidige retstilstand, siger han.
Nej tak til atomkraft
Ifølge WindEurope kom 56 pct. af Tysklands producerede elektricitet fra vedvarende energi i 2023. 31 pct. kom fra vindenergi, 12 pct. fra solenergi, 6 pct. biomasse og 1,5 pct. fra atomkraft, der siden er udfaset. I april viste nye data, at vindenergi har overhalet kul som den største kilde til elproduktion.
- Det var en meget tysk beslutning at nedlukke vores atomkraftværker. Jeg forstår, hvorfor det kan være vanskeligt at forstå for folk udefra, men de fleste tyskere ønsker ikke atomenergien tilbage, siger Klaus Heckenberger, der foruden de lange ventetider advarer om to andre velkendte barrierer, der kan bremse VE-udbygningen i Tyskland.
- Jeg tror, at en stor barriere kan blive det politiske miljø, der kan stoppe alting relativt hurtigt. Samtidig er vi i øjeblikket alt for afhængige af den globale værdikæde og i særdeleshed Kina, da vi ikke har sikret egen produktion i Europa. Lange ventetider på transformerstationer og andre komponenter er et kæmpe problem for både opstillerne og industrivirksomhederne i branchen.
